Sundhedsbuffer: hvad giver det at spare præmien op selv?
Se, hvor stor en opsparing du får, hvis du lægger det, en sundhedsforsikring ville koste, til side hver måned i stedet.
Alternativet til en sundhedsforsikring er at være sin egen forsikring: Du sætter præmien ind på en separat konto og betaler selv for fysioterapi, psykolog eller en privat scanning, hvis du får brug for det. Værktøjet viser, hvor stor bufferen bliver over tid.
Sådan bruger du det. Sæt den månedlige indbetaling til den præmie, du ville have betalt (fx 3.000 kr. om året ≈ 250 kr. om måneden). Renten er et skøn: en almindelig opsparingskonto giver typisk en lav, variabel rente, så vælg et forsigtigt tal. Skat af renter er din skatteprocent for positiv kapitalindkomst; den ligger typisk mellem ca. 37 % og 42 % afhængigt af kommune og indkomst.
Sådan regner værktøjet. Startbeløbet og de månedlige indbetalinger forrentes månedligt med den valgte rente. Renterne beskattes med den valgte sats, så du ser bufferen både før og efter skat.
Regneeksempel (illustrativt). 5.000 kr. fra start + 250 kr. om måneden i 10 år giver 35.000 kr. indbetalt. Med 1,5 % i rente kommer der et par tusinde kroner i renter oveni før skat. Det er nok til flere fysioterapiforløb – men ikke nødvendigvis til en større privat operation, hvis du ikke vil vente på det offentlige.
Begrænsninger. En buffer er tom i starten, mens en forsikring dækker fra dag ét (efter eventuel karens). Den dækker til gengæld også kendte og kroniske lidelser, som forsikringer typisk undtager. Se guiden om sundhedsbuffer.
Sådan bygger du en sundhedsbuffer som alternativ til privat sundhedsforsikring – hvor stor den skal være, hvad den dækker, og hvornår forsikring alligevel er bedre.